Individuel terapi for unge under 18 år
Jeg tilbyder i nogle tilfælde individuelle terapiforløb til unge under 18 år. Unge er forskellige, og det samme gælder de udfordringer, de kommer med. Derfor vurderer jeg fra gang til gang, om den unges situation og det, der ønskes hjælp til, passer til den måde, jeg arbejder på. Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om, hvorvidt jeg kan være den rette psykolog for netop din unge.
Når jeg vurderer, at et individuelt forløb ikke er den bedste løsning, kan det i stedet være relevant at arbejde med forældrene omkring barnet eller den unge. Det kan i nogle tilfælde være den vigtigste hjælp, og det kan også være relevant at inddrage den unge undervejs.
Jeg tilbyder aktuelt ikke individuelle terapiforløb til børn under 13 år. Her tilbyder jeg i stedet samtaler med en eller begge forældre.
Herunder kan du læse lidt mere om, hvordan et terapiforløb foregår, hvor lang tid et forløb kan vare og hvor ofte, det vil være hensigtsmæssigt, at jeg ser den unge.
Hvordan foregår et terapiforløb?
De første samtaler vil ofte handle om at skabe et overblik over den unges situation og baggrund samt at få en fælles forståelse af, hvad den unge ønsker hjælp til, og hvilke ønsker han/hun har til, hvordan terapien kan hjælpe dig? Her er det også vigtigt, at høre hvad I forældre vurderer udfordringerne handler om, og hvad I tror vil være hjælpsomt for jeres unge.
Herefter lægger vi en plan for forløbet – nogle gange mere fast, andre gange mere løst, afhængigt af problematik og behov. Planen justeres løbende, hvis der er brug for det.
Hvor lang tid varer et terapiforløb
Hvor længe et terapiforløb varer, afhænger både af problematikken, hvad der ønskes hjælp til, og hvad den har brug for. Nogle har behov for få samtaler, fordi der er tale om en meget specifik eller afgrænset udfordring eller oplevelse. Andre har behov for et længerevarende forløb, som kan strække sig over måneder eller år.
I nogle tilfælde er antallet af samtaler fastlagt af eksempelvis et forsikringsselskab. Her vil det dog være muligt at fortsætte behandlingen med egenbetaling.
Det kan være godt at have en fornemmelse af, hvor mange samtaler et forløb forventes at strække sig over, så vi kan planlægge terapien efter dette. Når forløbet nærmer sig afslutningen, er det en god idé, at vi drøfter det i så god tid som muligt, så forløbet kan rundes af på en god måde. Hvis I mere pludseligt finder det relevant at afslutte forløbet, vil det være godt, at jeg kan runde forløbet af med den unge ved en sidste samtale. Det kan også være relevant at holde en fælles samtale, hvor både forældre, den unge og jeg som behandler deltager. Og/eller en samtale hvor blot en eller begge forældre deltager.
Hvor ofte skal vi ses?
Hvor ofte vi mødes, har også betydning for terapien. Samtaler hver eller hver anden uge vil typisk give bedre mulighed for at holde fast i det, der arbejdes med, ligesom sandsynligheden for at skabe fremgang vil være større.
Hvis der går længere tid mellem samtalerne, kan de i højere grad få karakter af støttende samtaler. Det kan også være sværere at holde fast i fokus fra gang til gang. Hvis der er sket meget siden sidst, kan en større del af samtalen desuden gå med at tale om det, der er sket.
Hvis økonomien begrænser antallet af samtaler, kan det for mange derfor give mening at vælge et mere intensivt forløb og derefter holde en pause eller afslutte forløbet frem for at have et langt forløb, hvor vi kun ses sjældent. Senere kan man vende tilbage og opstarte et nyt forløb, hvis der opstår behov for det.
Det er naturligvis også en prioritering rent tidsmæssigt, at komme til samtaler hver eller hver anden uge, og der kan i forskellige tilfælde være naturlige grunde til, at hyppige samtaler ikke er mulige. Her vil vi sammen tale om, hvad det kan betyde og hvordan vi kan håndtere det bedst muligt.
Efter et forløb med hyppig kontakt kan opfølgende samtaler være en god mulighed for at genopfriske eller fastholde det, der blev arbejdet med.