Individuel terapi for voksne
Individuel terapi er et fortroligt rum, hvor der er plads til at undersøge det, der fylder i dit liv. Sammen ser vi på dine tanker, følelser, reaktioner og handlemønstre og på, hvordan de hænger sammen med det, du oplever.
Terapi kan blandt andet være en hjælp, hvis du oplever stress, angst, tristhed, lavt selvværd, belastende tanker eller reaktioner efter svære oplevelser. Målet er ikke nødvendigvis at fjerne alt det svære, men at skabe større forståelse, nye perspektiver og mere hensigtsmæssige måder at håndtere det på.
Jeg tilpasser terapien til dig og det, du har brug for. Jeg arbejder primært med kognitiv adfærdsterapi (KAT), compassionfokuseret terapi (CFT) og EMDR (Eye Movement Desensitisation and Reprocessing).
Herunder kan du læse lidt mere om, hvordan et terapiforløb foregår, hvor lang tid et forløb kan vare og hvor ofte, vi bør ses.
Hvordan foregår et terapiforløb?
De første samtaler vil ofte handle om at skabe et overblik over din situation og din baggrund samt at få en fælles forståelse af, hvad du ønsker hjælp til, og hvilke ønsker du har til, hvordan terapien kan hjælpe dig?
Herefter lægger vi en plan for forløbet – nogle gange mere fast, andre gange mere løst, afhængigt af problematikken og dine behov. Planen justeres løbende, hvis der er behov for det.
Hvor lang tid varer et terapiforløb
Hvor længe et terapiforløb varer, afhænger både af problematikken, hvad du ønsker hjælp til, og hvad du har brug for. Nogle har behov for få samtaler, fordi der er tale om en meget specifik eller afgrænset udfordring eller oplevelse. Andre har behov for et længerevarende forløb, som kan strække sig over måneder eller år.
I nogle tilfælde er antallet af samtaler fastlagt af eksempelvis et forsikringsselskab. Her vil det dog være muligt at fortsætte behandlingen med egenbetaling.
Det kan være godt at have en fornemmelse af, hvor mange samtaler et forløb forventes at strække sig over, så vi kan planlægge terapien efter dette. Når forløbet nærmer sig afslutningen, er det en god idé, at vi drøfter det i så god tid som muligt, så vi sammen kan få rundet forløbet godt af. Hvis du mere pludseligt finder det relevant at afslutte forløbet, vil det være relevant, at vi kan runde forløbet af sammen ved en sidste samtale.
Hvor ofte skal vi ses?
Hvor ofte vi mødes, har også betydning for terapien. Samtaler hver eller hver anden uge vil typisk give bedre mulighed for at holde fast i det, vi arbejder med, og skabe fremgang.
Hvis der går længere tid mellem samtalerne, kan de i højere grad få karakter af støttende samtaler. Det kan også være sværere at holde fast i fokus fra gang til gang. Hvis der er sket meget siden sidst, kan en større del af samtalen desuden gå med at tale om det, der er sket.
Hvis økonomien begrænser antallet af samtaler, kan det for mange derfor give mening at vælge et mere intensivt forløb og derefter holde en pause/stoppe forløbet, end at have et langt forløb, hvor vi kun ses sjældent. Senere kan man vende tilbage til et nyt forløb, hvis der opstår behov for det.
Det er naturligvis også en prioritering rent tidsmæssigt, at komme til samtaler hver eller hver anden uge, og der kan i forskellige tilfælde være naturlige grunde til, at hyppige samtaler ikke er mulige. Her vil vi sammen tale om, hvad det kan betyde og hvordan vi kan håndtere det bedst muligt.
Efter et forløb med hyppig kontakt kan enkelte opfølgende samtaler være en god mulighed for at genopfriske eller fastholde det, der blev arbejdet med.