Gruppeterapi

Gruppeterapi er et tilbud til dig, der ønsker at arbejde med en bestemt udfordring sammen med andre, som står i noget lignende. Grupperne består typisk af 3-5 personer, så der er mulighed for både fællesskab og plads til den enkelte.

Jeg tilbyder blandt andet gruppeforløb for angst og OCD samt forløbet Compassionfokuseret terapi, hvor vi arbejder med blandt andet selvkritik, skam og forståelsen af de systemer, der påvirker vores tanker og følelser.

Grupper oprettes, når der er mulighed for at samle deltagere med tilstrækkeligt sammenfaldende udfordringer. Du er derfor altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i et gruppeforløb, også selvom der ikke aktuelt er en gruppe med ledige pladser.